Craigs seng, som så mange af os har spenderet skønne timer (ok, nogle gange minutter) i, er afgået ved døden.
Craigs seng nåede i sit korte, men hektiske liv, at have tre ejere: Craig, mig selv (sagde munden) og min søster. Hvem der ellers har været på besøg - nogle gange uden sengens ejers viden og/eller medvirken - skal ikke nævnes her, men I ved hvem I er og jeg har muligvis bevismateriale.
Craigs seng var lavet i det pureste metal med gesvejsninger og tingeltangel og købt i Ilva. Mit håb var, at den efter nogle hårde år hos mig og Craig, kunne slappe af hos min søster i nær-ægteskabets trygge rammer. Alas, min søster fik ny kæreste, og jeg har på fornemmelsen, at det har været denne forandring, der har givet sengen dødsstødet (!). Metallet har endelig givet efter og sengen står ikke til at redde.
Craigs seng blev 8 år.
lørdag den 16. maj 2009
Farvel-hyldest til Craigs seng
Indsendt af
Lone Ranger
kl.
15.09
0
kommentarer
Etiketter: Farvel, Horebukkeri, Jern
fredag den 24. april 2009
Der ligger snegle og boller i vinduet
Det ville i hvert fald ikke undre mig, hvis det var det, de gjorde nede på Østerbrogade, hvor jeg har fotograferet to sider af samme skilt.
På den ene side er der både noget for Simon Spies og Kleopatra.
På den anden side er der lige i overkanten. Jeg synes faktisk, at de tre prikker er meget sigende...
Indsendt af
Lone Ranger
kl.
19.29
0
kommentarer
Etiketter: Berømtheder, Horebukkeri, Jern, Mad, Navne, Sprog
mandag den 13. april 2009
Vi bringer en advarsel
Meget vigtig meddelelse til alle jer, der har bosat jer, hvor verden er forlænget med brædder: Tag IKKE ind til København! Hvis en storbytur ikke kan undgås, er det tvingende nødvendigt at I holder jer langt væk fra Irma i Rådhusarkaden, hvor I kan risikere at blive indbagt i butterdej.
Vi opfordrer samtidig alle københavnere til at stå sammen om at boykotte denne makabre ret, som desuden helt mangler salt har en fesen farve.
Indsendt af
Lone Ranger
kl.
11.08
0
kommentarer
Etiketter: Mad, Ude på Landet