lørdag den 9. februar 2008

Beware!

Når jeg masse-mailer mine venner med det glade budskab om, at jeg har startet en ny blog, lyder der naturligvis jubelråb over det ganske land. En enkelt mavesur sikkerhedsnørd kunne dog ikke dy sig for at kommentere en enkelt sikkerhedsbrist:

Kære fagre frøken Ranger

De, der har taget it-sikkerhedskursus hos "ham dem gamle med wife-beater trøjen" og arbejder for et højt estimeret it-sikkerhedsfirma, burde vide, at når De sender e-mails ud til mange modtagere, bør De putte alle modtagerne i BBC feltet, -IKKE i To feltet.

Det er mig uforklarligt at så mange har svært ved at forstå dette.

De bedste hilsner fra en gammel mand, der med tiden mere og mere undres over tidens manglende forståelse for basale sandheder.

Det skal nævnes, at manden har ret. Ved at gøre som jeg, skider man ikke mindst på modtagernes privatliv (alle kan nu se, hvem der er så uheldige også at være venner med mig), man udsætter også modtagerne for den slags vira, der sendes videre til folk, der optræder på mailinglister. Tak, sure gamle mand ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar