Hvor går grænsen?

Grænser er til for at overskrides, mener nogle, hvilket kan være en begrundelse for at betale 800 kr for at springe ud fra en kran med en elastik om benene, eller finde ud af, hvor mange mennesker man kan have i sengen på samme tid. Jeg er dog et kedeligt menneske, der nøjes med at sidde i min sofa og påpege grænser. I dag har jeg fundet 2.

Grænse nr 1: En af mine yndlingsbloggere har ikke skrevet en linie siden februar. Nu mener hun ikke at få tid til det før til juli. Grænsen er nået, og som straf vil jeg vise et gammelt billede af hende hveranden uge indtil hun tager sig sammen. Da hun ikke er den eneste dovne blogger jeg kender, er det denne gang et dobbeltbillede.

Grænse nr 2: Nogle mennesker holder meget af (det danske) sprog, og ser det derfor som deres livsopgave at gøre os andre opmærksomme på, når vi ikke evner at holde os på dansk sprognævns smalle sti. Grænsen er nået, når rettelserne kun har til formål at demonstrere, at man selv er sprogligt begavet og derfor ikke kan holde ud at høre/læse sproglige fejl.

Jeg ville gerne kunne opstille en ligning eller i det mindste nogle klare retningslinier, der ville gøre det klart, om man befandt sig på den ene eller anden side af grænsen. Så begavet er jeg desværre ikke, men et par eksempler har jeg da samlet:

Inden for grænsen: Skriftligt materiale, der skal distribueres ud til en større læserskare skal helst ikke have sproglige og slet ikke direkte pinligt indhold: Min forgænger på jobbet var lidt forvirret over de engelske ord button/bottom, hvilket har resulteret i underholdende software-vejledninger som: "...when you click OK, your bottom will turn green" (jeg har testet, og det er ikke rigtigt) eller: "...press the end users bottom to see the test results".

Jeg har desuden overvejet (idet jeg mener at det er indenfor grænsen) at kontakte forhandleren af den trådløse mus, jeg har anskaffet mig. Når jeg ikke har gjort det endnu, er det fordi jeg ikke har gennemskuet, om jeg har spottet en oversætterfejl eller en bevidst over-lovprisning af produktet, når der står i indlægssedlen, at jeg vil være i stand til at scrolle med overlydshastighed (af en eller anden grund oversat fra "hyper speed").

Klart over grænsen: Som sagt er det ret dårlig stil at rette med det ene formål at blære sig. Dette bliver specielt tydeligt, når den man retter ikke har en jordisk chance for at forstå meningen: "På dansk bruger vi jo omvendt ordstilling efter tidsadverbialer..." eller "Du skal huske, at der ikke er komma før infinitiv-at".

Klart over grænsen er man også, når man konstant retter udlændinges mundtlige fejl, som på ingen måde er meningsforstyrrende. Da man ikke behøver at have en phd i lingvistik for at vide at man siger et æble, og ikke en æble, er dette desværre temmeligt populært. Hvis vi ser bort fra ordene frø og bolle-å, er det sjældent sådan, at man bliver misforstået, om man bruger det ene eller andet køn.

Sådan rent lingvistisk, forstås... Taler vi rent fysisk er vi muligvis igen tilbage i det med at bryde grænser på den selvudviklende måde. -og al respekt for det.