Min veninde anskaffede sig for nyligt en kat. Da anskaffelsen til dels var for hendes 4-årige datters skyld, overvejede hun et kort øjeblik at lade pigen navngive kræet.
Ved nærmere eftertanke bestemte hun sig dog for, at hun ikke havde lyst til at gå og råbe Barbie, Prinsesse eller Tinky Winky hver gang, der var serveret Whiskas, i de 16 år katten gennemsnitligt vil leve. Hun tog derfor en hård og klog førerbeslutning, og præsenterede katten for pigen sådan her: Her er vores nye kat; han hedder Herman! Min veninde ved nemlig godt, at børn i den alder ikke overvejer muligheden for at ændre navn på kæledyr, men bare godtager, at sådan hedder dyret altså.
Et sted i Danmark går der en mand, der ville ønske, at hans kone havde én, der tog førerbeslutninger på netop dette område. Manden er greve et sted, jeg ikke husker navnet på, men Se & Hør havde besluttet (da der jo ikke sker mere interessante ting i verden pt) at bringe en artikel om den kat, hans kone netop havde anskaffet sig. Grevinden er, på trods af kradsemærker i bøger og møbler, rigtig glad for killingen, som hun har valgt at give navnet:
Lille Misserpiv!
Sig det højt et par gange, og gerne med Anders Matthesen er-du-en-lille-kattemis-stemme, så tror jeg, du har en idé om, hvordan det er at være greve. Eller kat.
fredag den 31. oktober 2008
Er du en lille kattemis?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar