Min første gang

”Jeg har lige oplevet noget helt vildt! Jeg har set ind i en verden, som jeg ikke vidste fandtes.” Manden i mit liv ser på mig på den der overbærende måde, som normalt er forbeholdt fulde, dumme Lone, der har skrabet sit knæ til blods i en torsdagsbrandert. Han ved, at jeg lige har været i provinsen. ”Ude i Smørum har de sådan en stor gymnastiksal opstillet midt i det hele, og der kan man se noget, der hedder gymnastikopvisninger.”
Han ser hverken så forundret eller fascineret ud, som jeg havde forestillet mig, så jeg fortsætter: ”Nåmmenaltså det foregår sådan, at der først kommer en hel masse mennesker i alle aldre marcherende ind i en sal mens publikum klapper i takt til cirkusmusik. Så stiller de her folk sig op i en form for orden, sådan at de, der har det samme tøj på, står ved siden af hinanden -nogle er pyntede med farvede bånd og andre er klædt ud som dyr. Så synger alle en sang, der handler om, hvor synd det er for folk, der går på arbejde og er kede af det og bare burde gå ud og lege i nogle træer. Bagefter skal alle varme op ved skiftevis at røre ved hovedet, skuldrene, knæene og tæerne –sine egne, forstås. Det mærkelige er, at man skal gøre det her også selv om man bare er publikum.”
Han nikker og ser sært forstående ud. ”Og så går det løs” fortsætter jeg. Nu skal jeg godt nok få ham til at måbe. ”Nu forsvinder alle fra gulvet undtagen nogle folk med deres børn. Børnene bliver så sat på en karklud hver, hvorefter deres voksen kører dem rundt på gulvet ved hjælp af en hula-hop ring. Bagefter hjælpes de ad med at vifte med en faldskærm, som børnene sidder på og til sidst mimer alle de voksne til Hjulene på bussen mens børnene kigger rundt eller løber væk. Når showet er slut, render der et par B.S. Christiansen-look-alikes i cykeltøj ind på gulvet med sjove trampoliner til nogle nye børn. Har du nogensinde hørt om noget lignende” spørger jeg.
Nu er han sgu begyndt at grine. Han tager mig om skuldrene; ”Lone, jeg har gået på Ollerup Gymnastikhøjskole. Det er der, de laver gymnastikinstruktører. Jeg ved godt at det der gymnastikopvisning findes, og det ved alle andre mennesker i verden også.”
What??? Er det bare mig, der er blevet holdt udenfor? Hvorfor skal jeg blive 35 før jeg bliver inviteret med til badutspring? Og hvorfor har min kæreste holdt sin skumle fortid hemmelig? ”Det har aldrig været hemmeligt” forsikrer han. ”Du hører bare aldrig efter hvad jeg siger, fordi du går ud fra, at alt, der kommer ud af min mund, er kedeligt.” Efter at have tygget lidt på alt det nye, jeg har lært, begynder jeg at udfritte ham om, hvorvidt han ønsker sig et barn, som han kan køre rundt på en klud til Bamses regnsang. ”Du kan få lov at putte farvede bånd på den eller klæde den ud som en lille kat ligesom Susan gør med Liva.” Det er jo tydeligvis meget populært med den form for yngel-pynt, og jeg vil ikke være den, der står i vejen for hans lykke, når han nu endelig er sprunget ud som gøgler. Jeg er i gang med at gennemgå passende navne til et eventuelt badutspringerbarn, da døren smækker. Han er gået ned efter kondomer.